Categories
Fagartikler Forside Norsk

SM OG LOVEN

Teksten på denne nettsiden og advokat Frihagens artikkel er oppdatert 4.1.2006 med høyesterettsdommen i Mattson-saken fra november 2005. Dessuten er et viktig avsnitt om § 242 i straffeloven omtalt. Det er også lagt inn linker til Lovdata i referansene nederst på siden.

Det er straffbart å forlate noen i bondage og man bør alltid avtale stoppord i SM.

Utøvelse av bondage og SM mellom samtykkende parter, er tillatt i Norge så lenge det ikke fører til betydelig skade og man ikke forlater noen i hjelpesløs tilstand.

– SM er tillatt så lenge det er gitt samtykke som ikke er trukket tilbake, og ingen påføres skader eller merker som varer utover få dager. Dette skriver advokat Halvor Frihagen i nedenstående artikkel for Smia og ReviseF65.

Muntlig samtykke er tilstrekkelig i SM. Samtykke kan også gis indirekte, gjennom handlinger som viser at man samtykker. Frihagen anbefaler alle å avtale stoppord og overholde dem, fordi et ugjenkallelig samtykke ikke kan gis i følge loven. Dersom slaven opplever at det går for langt, er det viktig å ha et avtalt signal. Ellers vil ikke den dominerende part kunne vite om samtykke er trukket tilbake, og handlingen vil derfor lett bli straffbar.

Man bør ikke forlate rommet når en person er i bondage. Det vil kunne rammes av straffelovens §242 (det er ikke anledning til å samtykke til handlinger som omfattes av §242).

– Husk også at den underkastende parten må ha evne til å samtykke, sier Frihagen. Man bør for eksempel være av en viss alder, ikke psykotisk, ikke for ruset, osv.


SM-sex i norsk strafferett

En kortfattet oversikt over aktuelle bestemmelser

Av advokat Halvor Frihagen

Mange handlinger som utføres innen SM-sex er omfattet av definisjonen i straffelovens (strl) bestemmelser om vold i §228, §229 og følgende bestemmelser. Det betyr imidlertid ikke at handlingene nødvendigvis er straffbare. Samtykke er nemlig straffriende i forbindelse med en del av disse bestemmelsene, jf strl § 235.

Er så alt lov? Nei. Samtykke er ikke straffriende i forbindelse med handlinger som omfattes av strl §231. Grensen blir altså mellom ”skade på legeme og helbred”, som er definisjonen i §229 og ”betydelig skade på legeme og helbred”. For å bistå oss her kommer strl §9 som definerer hva som er slik ”betydelig skade”: ”væsentlig Svækkelse paa Syn, Hørsel, Taleevne eller Evne til at forplante sin Slægt, bliver vanfør, udygtig til at fortsætte sit Erhverv eller i høi Grad vansiret, falder i livsfarlig eller langvarig Sygdom eller bliver påført alvorlig psykisk skade”. I rettspraksis og teori har man også avgrenset i forhold til strl §229 annet straffalternativ ved ”Sygdom eller Arbeidsudygtighed, der varer over 2 Uker”, men dette er omdiskutert.

“Det å forlate noen i bondage kan være farlig,
og vil være straffbart”

Rettspraksis handler stort sett utelukkende om slåsskamper, og det er lite rettspraksis knyttet til utøvelse av SM. Også mindreårige kan samtykke. Det vil nok i praksis stilles opp relativt strenge krav til mindreåriges samtykke til SM-sex, spesielt hvis den dominerende part er eldre, eller har en annen form for overtak utenfor SM-leken. Den vide adgangen til straffriende samtykke har vært kritisert i teorien, men i forarbeidene til ny straffelov videreføres bestemmelsen.

“Samtykke kan også gis indirekte, gjennom handlinger som viser at man samtykker”

Bondage vil enten rammes av strl §228 om legemsfornærmelse, §229 om å hensette noen i avmakt, eller av str §223 om frihetsberøvelse. Det siste må gjelde langtidsbondage. Kortvarig bondage fremstår som en grov legemsfornærmelse, jf strl §228 eller å hensette noen i avmakt jf strl §229, der det kan gis straffriende samtykke. Strl §223 om frihetsberøvelse har en ”rettsstridreservasjon”, det er et vilkår for straff at frihetsberøvelsen er ”ulovlig”. Det må antas at frivillig bondage er lovlig.

Strl §242 vil etter sin ordlyd også kunne ramme bondage. Ordlyden omfatter den som hensetter en person i en hjelpeløs situasjon. Med dette menes en situasjon som er til fare for liv og helse. Denne bestemmelsen brukes først og fremst i tilfeller der personer er forlatt i hjelpeløs situasjon, for eksempel bevisstløse på grunn av alkohol eller narkotika, eller etterlatt i kulda uten tilstrekkelige klær. Den vil også ramme den som binder eller på annen måte passiviserer en person i bondagelek, og deretter for kortere eller lenger tid forlater personen slik at det oppstår fare for liv og helse. Hvor lang tid som skal til vil avhenge av når det oppstår fare, og vil variere fra person til person. Så lenge man er tilstede vil det være strl §§228, 229 og 223 som gjelder. Det er ikke anledning til å samtykke til handlinger som omfattes av strl §242. Det å forlate noen i bondage kan være farlig, og vil være straffbart.

Alle bestemmelsene jeg har nevnt her gjelder voldsforbrytelser. SM er seksualhandlinger. Kommer så ikke straffelovens kapittel om seksualhandlinger inn i bildet? Bare i liten grad, ettersom seksualhandlinger er tillatt så lenge de foregår mellom personer over 16 år som samtykker, og ikke utøves på offentlig sted. Alle seksualhandlinger, SM eller ikke, er imidlertid straffbare hvis de er forøvet overfor noen som ikke har samtykket.

“Manglende protest er antagelig ikke tilstrekkelig”

Det følger av bestemmelsene over at samtykket blir det sentrale spørsmålet i vurderingen av om en SM-handling er straffbar eller ikke. Hva gjelder for slike samtykker? Det er klart at muntlig samtykke er tilstrekkelig. Samtykke kan også gis gjennom handlinger som viser at man samtykker. Manglende protest er imidlertid antagelig ikke tilstrekkelig. Det er like klart at samtykke når som helst muntlig kan trekkes tilbake, enten det er gitt skriftlig eller muntlig. Et ugjenkallelig samtykke kan ikke gis. Ved en SM-lek der det ikke finnes stoppord vil den dominerende part ikke kunne vite om samtykket trekkes tilbake, og handlingen vil derfor lett bli straffbar, om den underlegne part opplever at det går for langt. Man bør derfor alltid ha stoppord.

Det er forbudt etter strl §204 å vise støtende kjønnslige skildringer. Høyesterett fattet dom i Mattson-saken i november 2005, og fastslo i den forbindelse at fotografier som viser vanlig seksuell omgang, herunder vaginalt og analt samleie og slikking og suging av kjønnsorganer ikke er å anse som ”støtende” i lovens forstand, og derfor tillatt å omsette. Dommen innebærer en liberalisering i forhold til tidligere rettspraksis men det er fortsatt uklart hvor grensen mellom det tillatte og det ulovlige går. Høyesterett påpeker at bildene de hadde til behandling ikke inneholder gruppesex og sædavgang, og påpeker også at film er et sterkere uttrykk enn fotografier, men uten å ta stilling til om slik pornografi er tillatt eller ikke. Det er klart at SM og bondage er elementer som øker sannsynligheten for at en kjønnslig skildring skal være ulovlig, jf lovens ordlyd: ”kjønnslige skildringer hvor det gjøres bruk av … vold og tvang”.

Man kan derfor kort sammenfatte slik at SM er tillatt, så lenge det er gitt samtykke som ikke er trukket tilbake, og ingen påføres skader eller merker som varer utover få dager. Om en person blir, selv kortvarig, arbeidsudyktig tror jeg en dommer lett vil finne grunnlag for å dømme, om saken kommer opp for retten. Det er uklart om pornografi som viser frivillig SM og bondage er straffbart, men jeg vil anta at pornografi som ikke klart viser at aktivitetene som fremstilles er frivillige vil være straffbart.

Aktuelle bestemmelser:

Straffeloven

§ 9. Ved betydelig Skade paa Legeme eller Helbred forstaaes i denne Lov Skade, hvorved nogen mister eller faar væsentlig Svækkelse paa Syn, Hørsel, Taleevne eller Evne til at forplante sin Slægt, bliver vanfør, udygtig til at fortsætte sit Erhverv eller i høi Grad vansiret, falder i livsfarlig eller langvarig Sygdom eller bliver påført alvorlig psykisk skade.

Som betydelig Skade ansees det ogsaa, naar Forbrydelsen øves mod en svanger Kvinde, og Fosteret som Følge heraf faar Skade eller gaar tilgrunde.

§ 204. Den som
a. utgir, selger eller på annen måte søker å utbre pornografi,
b. innfører pornografi med sikte på utbredelse,
c. overlater pornografi til personer under 18 år, eller
d. holder offentlig foredrag eller istandbringer offentlig forestilling eller utstilling med pornografisk innhold,
straffes med bøter eller med fengsel inntil 3 år.

Med pornografi menes i denne paragrafen kjønnslige skildringer som virker støtende eller på annen måte er egnet til å virke menneskelig nedverdigende eller forrående, herunder kjønnslige skildringer hvor det gjøres bruk av lik, dyr, vold og tvang. Som pornografi regnes ikke kjønnslige skildringer som må anses forsvarlige ut fra et kunstnerisk, vitenskapelig, informativt eller lignende formål.

Den som uaktsomt foretar handling som nevnt i første ledd, straffes med bøter eller med fengsel inntil 6 måneder. På samme måte straffes den innehaver eller overordnede som forsettlig eller uaktsomt unnlater å hindre at det i en virksomhet blir foretatt handling som nevnt i første ledd.

Paragrafen gjelder ikke for film eller videogram som Medietilsynet ved forhåndskontroll har godkjent til ervervsmessig fremvisning eller omsetning.

§ 223. Den som ulovlig berøver en anden Friheden eller medvirker til saadan Frihedsberøvelse, straffes med Fængsel indtil 5 Aar.

Har Frihedsberøvelsen varet over en Maaned, eller har den voldt nogen ualmindelige Lidelser eller betydelig Skade paa Legeme eller Helbred eller medført nogens Død, idømmes Fængsel i mindst 1 Aar.

Den som inngår forbund med noen om å begå en handling som nevnt i annet ledd, straffes med fengsel inntil 10 år.

§ 228. Den, som øver Vold mod en andens Person eller paa anden Maade fornærmer ham paa Legeme, eller som medvirker hertil, straffes for Legemsfornærmelse med Bøder eller med Fengsel indtil 6 Maaneder.

Har Legemsfornærmelsen tilfølge Skade paa Legeme eller Helbred eller betydelig Smerte, kan Fængsel indtil 3 Aar anvendes, men indtil 5 Aar, hvis den har Døden tilfølge, eller Skaden er betydelig.

Er en Legemsfornærmelse gjengjældt med en Legemsfornærmelse, eller er ved en saadan en forudgaaende Legemsfornærmelse eller Ærekrænkelse gjengjældt, kan den lades straffri.

Offentlig påtale finner ikke sted uten fornærmedes begjæring med mindre
(a) forbrytelsen har hatt døden til følge, eller
(b) forbrytelsen er forøvd mot den skyldiges tidligere eller nåværende ektefelle eller samboer, eller
(c) forbrytelsen er forøvd mot den skyldiges barn eller barn til den skyldiges ektefelle eller samboer, eller
(d) forbrytelsen er forøvd mot den skyldiges slektning i rett oppstigende linje, eller
(e) allmenne hensyn krever påtale.

§ 229. Den, som skader en anden paa Legeme eller Helbred eller hensetter nogen i Afmagt, Bevidstløshed eller lignende Tilstand, eller som medvirker hertil, straffes for Legemsbeskadigelse med Fængsel indtil 3 Aar, men indtil 6 Aar, saafremt nogen Sygdom eller Arbeidsudygtighed, der varer over 2 Uger, eller en uhelbredelig Lyde, Feil eller Skade er voldt, og indtil 8 Aar, saafremt Døden eller betydelig Skade paa Legeme eller Helbred er blevet Følgen.

§ 231. Den, som bevirker eller medvirker til, at en anden tilføies betydelig Skade paa Legeme eller Helbred, straffes for grov Legemsbeskadigelse med Fængsel i mindst 2 Aar. Har han handlet med Overlæg, kan Fængsel inntil 21 år anvendes, saafremt Forbrydelsen har havt Døden tilfølge.

§ 235. Straf efter §§ 228 og 229 kommer ikke til Anvendelse, naar Handlingen er foretaget med nogen, som deri har samtykket.

Er nogen med eget Samtykke dræbt eller tilføiet betydelig Skade paa Legeme eller Helbred, eller har nogen af Medlidenhed berøvet en haabløs syg Livet eller medvirket hertil, kan Straffen nedsættes under det ellers bestemte Lavmaal og til en mildere Strafart.

§ 242. Den, som hensætter en anden i hjælpeløs Tilstand eller medvirker hertil, straffes med Fængsel indtil 3 Aar.

Paa samme Maade straffes den, som retsstridig forlader i hjælpeløs Tilstand nogen, som staar under hans Varetægt, eller som han pligter at ledsage, befordre, modtage eller paa anden Maade drage Omsorg for, eller lader nogen saadan Person forblive i hjælpeløs Tilstand, saavelsom den, som ved Forledelse eller Tilskyndelse medvirker hertil.

Har Forbrydelsen havt Døden eller betydelig Skade paa Legeme eller Helbred tilfølge, straffes den skyldige med Fængsel 2 indtil 6 Aar.

Offentlig paatale finner ikke Sted uden fornærmedes Begjæring, medmindre Forbrydelsen har Døden tilfølge, 6 eller almene Hensyn kræver Paatale.